51 935 933

Jyllandsgade 25 th.
7480 Vildbjerg

cvr-nr 25196767

hej@jensstendahl.dk

Terapi er en positiv livsforandring

Dem, der kaster sig ud i terapi, får noget positivt med hjem, og det ændrer deres eget og andres liv. Hvis du f.eks. er bange for at dø af kræft, som din mor gjorde, og modtager terapi for det, så har du lettet dit eget liv, og har du mindre børn, så gør du også deres liv nemmere og bedre. Du slår en streg i sandet, så dit barn ikke skal frygte det, du har frygtet.

Terapi kan også løsne op i fysikken og kroppen. Hvis vi arbejder med dit problem og forløser det, vil du efterfølgende opleve, at din krop også ændrer sig. Det kan være, at din skulder ikke gør ondt mere, trykken for brystet forsvinder, eller det er blevet nemmere at trække vejret. Der kan ske meget, fordi terapien virker på flere plan. Det er også det, der gør, at terapien har en varig effekt.

Mange bliver overrasket over, hvordan deres krop på den måde fungerer sammen med det psykiske og hændelser i livet. Dette samspil er imponerende og kan være en "aha-oplevelse".

Når terapi ikke virker

Nogle har måske prøvet at arbejde med selvudvikling og terapi, og de har nogle oplevelser i bagagen, hvor det ikke virkede; resultatet udeblev. Måske har de gået i en selvudviklingsgruppe et par år. De har talt om problemet, fået det vendt og drejet, og nogle har endda oplevet, at underviseren har været meget hård i tonen i et forsøg på at flytte klienten.

Personen tager hjem efter kurset eller retreatet og føler, at de har opnået noget. Nu går det godt. De kommer hjem som en ny person, men en eller to måneder senere går det igen dårligt. Hvorfor sker dette? En af årsagerne kan være, at underviseren kun arbejder på ét plan, med stor sandsynlighed hjernen og sindet. Så vil det ikke virke, heller ikke selv om underviseren har forbindelse med Gud og giver dig direkte, spirituelle beskeder. Hvis underviseren ikke formår at se forskel på egne problemer og dine, kan det ofte ende med, at du som klient får lagt flere problemer, på din i forvejen pressede situation.

Det kan være grunden til, at du ikke kom videre, men det er ikke det samme som, at det ikke er et forsøg værd at prøve igen. Men hvis mekanikeren har repareret din bil to gange, og den bliver ved med at falde fra hinanden, er det måske noget andet, der skal til.

Tillid og forståelse

Jeg er ærlig og siger tingene, som jeg ser dem, men på en måde, hvor der er respekt og forståelse for dig og din situation. Hvis du skal slippe et traume eller problem, som måske opstod, da du var 3-4 år gammel, er det nødvendigt at skabe den tryghed, som kan få en 3-4-årig til at åbne op og stole på, at det er sikkert at give slip på det, som du måske har båret i 20-30 år eller længere.

Hvad kan du opnå ved at arbejde terapeutisk med dig selv på denne måde?


Du lærer dig selv og dine følelser bedre at kende, du aflaster dig selv og din krop og får en forståelse af, hvorfor du er, som du er og en forståelse af fortiden.

Det vil give dig et godt udgangspunkt for at rejse dig, når du er væltet omkuld. Og en mulighed for at leve dit liv i harmoni og balance som den, du er.

Hvorfor skal man overhovedet begynde i terapi?

 

Hvad kan terapi gøre for dig?
Er det tiden og pengene værd?

Prøv at vende den om og spørg dig selv, hvad du er træt af og bange for. Hvad fylder mest i dig?  Lav tre punkter med det vigtigste, kig på dem og vælg et af dem.

Tænk over, hvor lang tid du har haft det problem. Hvor længe har det gjort dig ked af det? Måske har du allerede siddet mange aftener og grædt eller været trist over dette problem. Så det, du frygter ved at begynde i terapi, sker allerede i dig, i din krop og underbevidsthed.

Så når du frygter at ringe og tale med mig om problemet, arbejder problemet allerede i dig. Det styrer dig allerede.

Prøv i stedet at acceptere, at du måske er nervøs eller bange. Forestil dig, at du ringer, og vi snakker i 10 minutter og laver en aftale om en session, hvor vi arbejder med problemet. Og efter nogle dage er problemet kraftigt reduceret, eller helt væk.

Hvis du vælge at booke en session for at gøre dit liv bedre, blive klogere på dig selv, få mere styring i dit liv, så er min terapiform et powerfuldt værktøj.


Nogle problemstillinger kan ordnes med én session, andre kræver nogle flere gange, eller et forløb.

Min terapiform kan bruges til mange udfordringer og problemstillinger, for den arbejder på alle plan. Den kan bruges på alle mennesker, også børn fra 9 år og opefter.

Eksempler på problemstillinger med børn, jeg kan afhjælpe:


Barnet har det svært, er ked af det og mistrives. Barnet er måske blevet bidt af en hund og er nu bange for hunde. Måske er barnets kæledyr blevet kørt over, eller barnet har selv været udsat for et uheld. Barnet udsættes for mobning, eller har en alvorlig sygdom. Der er mange problemer, jeg kan hjælpe med. Ring gerne og spørg, om jeg kan hjælpe netop jer.

Eksempler på problemstillinger med voksne, jeg kan afhjælpe:


Det kan være både små ting, der bremser dig i hverdagen, og alvorlig sygdom og tunge traumer. Parlivsproblemer, der handler om at turde åbne sig og modtage kærlighed. Måske har du problemer med at finde en kæreste og få et parforhold.


Det kan være krise forårsaget af vrede, vold, voldtægt, incest, trafikuheld og andre alvorlige ting.